mandag den 2. april 2012

Claus Meyers store gulerodsbrud

 
Jeg har en kollega, som af og til har taget nogle kæmpe store, luftige gulerodsboller med på job fra en bager i Bjerringbro. Tanken om selv at kunne bage sådan nogle lækre gulerodsbrud, kom først til mig, da min veninde præsenterede mig for Claus Meyers version. De er fantastiske!! Virkelige helt utroligt lækre - på den der svampede, luftige og smøragtige måde.

Umiddelbart lyder de lidt besværlige, men det er på papiret ... sikkert fordi, at det er en lidt anderledes metode. Når man først går igang, så er det ret enkelt. Bag dem, det vil du ikke fortryde!

Jeg har kun lavet nogle småjusteringer. Jeg bruger næsten altid kærnemælk, når jeg bager. Jeg er vild med lidt syrlighed til bagværk. Sammen med den forholdsvis store mængde sukker, som skal i disse boller, tænkte jeg også, at det ville være fint med kærnemælk. Næste gange jeg bager disse, vil jeg skære ned på mængden af sukker.

Meyers store gulerodsbrud
50 g gær
2 dl kærnemælk
3 dl varmt vand
200 g sigtet speltmel
ca. 800 g hvedemel
75 g rørsukker (Note: kan skæres lidt ned)
15 g salt
75 g blødt smør

2 æg
150 g solsikkekerner
4 store, groftrevne gulerødder

Opløs gær i kærnemælk og varmt vand (mixet sammen bliver det "lillefinger-varmt"/lunt og dermed ødelægger det ikke gærets hæveevne). Rør mel, sukker og salt i og ælt dejen sammen. Ælt herefter smørret ud i dejen (jo blødere, jo lettere - man kan give smørret nogle korte intervaller i mikroovnen, hvis man er utålmodig ... som jeg). Ælt til dejen er glat og smidig. Lad dejen hæve ca 1 time et lunt sted og tildækket.

Nu tages dejen forsigtigt ud på et let meldrysset bord. Lav en hulning, hvor de let sammenpiskede æg hældes ud, solsikkekerner og gulerødder hældes også i hullet.
Fold nu dejen op omkring æg, rødder og kerner. Arbejd dejen igennem ved at hakke den/skære den igennem med en stor dejskraber/spartel, indtil massen er godt blandet sammen.

Sæt nu store klatter på bagepapir. Jeg fik 14 stk ud af denne mængde.

Lad bollerne efterhæve i endnu ca 1 time.

Bag ved 220 grader. Sæt gerne et lille fad med vand i bunden af ovnen, for at skabe noget ekstra damp.
Bages 15-20 minutter - til de er gyldne og lyder hule, når du banker dem under bunden.




16 kommentarer:

  1. uf dem har jegogså bagt og de er bare fantastiske :) Jeg tror at hakkemetoden kan takkes for det.

    SvarSlet
  2. Mmm! Gulerodsboller er skæppeskønne, og de der ser utrolig gode ud :-)

    SvarSlet
  3. @Line Bine - jeg tror, at du har ret. Tror, at jeg må prøve at bruge metoden i andre versioner.

    SvarSlet
  4. @Piske, skæppeskønne er det rette ord! Ikke sidste gang, de bliver bagt!

    SvarSlet
  5. Åh, i mine brødspisende dage var gulerodsbrud gudespise! Suuuk...

    SvarSlet
  6. Hej Hanne. Lid ny på din lækker blog. Bollerne ser rigtige lækker ude, jeg må prøve den der hakke methode :)

    SvarSlet
  7. Har også lavet disse en enkelt gang, men blev godt nok skuffet over resultatet. Jeg synes, at de blev noget tørre i det ift. de almindelige gulerodsboller, som jeg bager (eksempelvis med havregrød i).

    Meen kan være man skulle give det en 2. chance.

    SvarSlet
  8. @Jane - :) - jeg tror ikke, at jeg ville kunne undvære brød. God påske :)

    SvarSlet
  9. @Misbah
    Ja, så skete der endeligt lidt her ;)
    Hak løs!! :)

    SvarSlet
  10. @Jimmy,
    Det var da super ærgerligt, hvis de var tørre. Tror, at du skal prøve igen:) Disse var i hvert fald super lækre og luftige. Men de er helt klart bedst på dagen, hvor de bages. Eller hvis de tages direkte fra fryseren og blot tør op og lunes kort.

    SvarSlet
  11. Mon halv gulerod og squash kan gå?

    SvarSlet
  12. @Anonym
    Ja, det ville jeg godt turde prøve. Måske det vil kræve en smule ekstra mel, da squash nok er lidt mere fugtigt.

    SvarSlet
  13. Super gode. Jeg puttede 50 g sukker i. Det fungerede fint. Til gengæld syntes jeg der er for meget salt i.

    SvarSlet
  14. Hej Line
    Jeg synes netop, at saltet gør forskellen. Men jeg er nok også lidt af en saltgris :)
    Kh Hanne

    SvarSlet
  15. Kan man lade dem hæve i køleskabet og gennem nogle dage. Jeg er vild med nybagt 😘

    SvarSlet
  16. Super gode, men de blev meget flade ?

    SvarSlet